Om Ida
Jeg arbejder dér, hvor analyse møder tekst
Jeg er freelance SEO & AI Search Specialist med erfaring i SEO, indholdsstrategi, on-page-optimering og produktion af landingssider, guides, artikler og metadata.
Jeg har en baggrund i medievidenskab, er uddannet skuespiller og arbejder som standupkomiker. Det har gjort mig skarp på timing, modtagerforståelse og den forskel, der er på tekst, der bare er korrekt, og tekst, der faktisk fastholder opmærksomheden.
Jeg ser på, hvad mennesker søger efter, hvordan information bør organiseres, og hvordan virksomhedens viden kan formidles, så den bliver tydelig, relevant og nem at handle på.
Erfaring
Fra komplekst fagstof til klar formidling
Jeg har arbejdet med SEO og indholdsproduktion for TravelRefund og Flypenge, hvor jeg skrev og optimerede indhold om flykompensation, passagerrettigheder, rejser og kultur. For Debtia stod jeg for blogindhold og udarbejdede en omfattende ordbog om inkasso, gæld, økonomi og juridiske begreber.
Gennem mit bureauarbejde hos InboundCPH har jeg desuden arbejdet med SEO- og indholdsprojekter for blandt andre Heimdal, Swim & Fun og DKTV.
SEO-strategi og søgeordsanalyse
Erfaring med søgeordsanalyser, brugerintention, målgruppeforståelse, sitearkitektur og prioritering af indhold på tværs af forskellige websites og brancher.
Indhold og optimering
Strategiske og praktiske opgaver med SEO-indhold, redigering, on-page-optimering og forbedring af eksisterende sider, så indholdet bliver klarere, mere relevant og lettere at arbejde videre med.
AI-baserede workflows
Udvikling og afprøvning af prompts, Custom GPT-løsninger og enkle workflows, der kan gøre indholdsarbejdet mere effektivt uden at miste kvalitet, faglighed eller virksomhedens tone of voice.
Skal vi tale om jeres indhold og synlighed?
Send mig en kort beskrivelse af virksomheden, jeres website og det, I gerne vil have hjælp til, så kan vi afklare det bedste næste skridt.
Svarer typisk inden for 24 timer